|
12. marts, 2021, sendte Danmarks Radio på P1 et programindslag i P1 Morgen om organisationen, "Frihedsbevægelsens Fællessråd",
hvis erklærede formål, jvf. organisationens egen webside er at;...
- samle forskellige bevægelser, der alle arbejder for retten til
at leve som frie mennesker,
- sikre de grundlovssikrede rettigheder vedr. personlig frihed,
boligens og ejendomsrettens ukrænkelighed samt forsamlings- og
ytringsfriheden.
- sikre, at grundloven respekteres af kongehus, regering, statsadministration,
region og kommune,
som det fremgår af organisationens webside.
På trods af, at det savner ethvert belæg i organisations erklærede
formål (ovenfor), valgte DR i indledningen til indslaget alligevel
at præsentere organisationen, som en forening, der er...;
”...imod vaccine, mod nedlukning, og Corona er ikke den store
trussel, men det er regeringen derimod.”.
Derudover valgte DR, at indslaget alene skulle indeholde et 9
mintter langt interview med, hvad DR valgte at præsentere en "nazismeforsker", der derefter fik lejlihged til at udtale sig uimodsagt om organisationen
og dennes navn med referencer til 2. verdenskrig og nazisme.
På trods af ovenstående falske, vildledende og manipulerende præsentation
og omtale valgte DR endvidere, at Frihedsbevægelsens Fællesråd
end ikke selv skulle høres eller have lejlighed til at komme til
orde i indslaget.
Alt ovennævnte strider groft imod grundlæggende principper for
god journalistik, herunder reglerne om god presseskik.
På den baggrund klagede vi 14. marts, 2021 til DR.
Vi klagede over, at DR i indslaget, der alene drejer sig om og
tager udgangspunkt i organisationen, Frihedsbevægelsens Fællesråd...:
- udførte usaglig, vildledende og skadelig "framing" af Frihedsbevægelsens
Fællesråd ved at lade en såkaldt "nazismeforsker" udtale sig uimodsagt
gennem 9 minutter om organisationen under overskriften, at organisationens
navn var et "problem",
- fremsatte en række falske, udokumenterede og vildledende påstande
om Frihedsbevægelsens Fællesråd og organisationens erklærdede
virkemidler og mål,
- samtidigt fuldstændigt undlod at gengive eller referere til
Frihedsbevægelsens Fællesråds egen præsentation af sig selv og
organisationens formål, f.eks. fra organisationens webside,
- yderligere fuldstændigt undlod at kontakte Frihedsbevægelsens
Fællesråd og at lade organisationen selv komme til orde i indslaget.
Klagen gengives her nedenfor:
Som det fremgår, så medgiver DRs generaldirektør, Maria Nørbye Rønn, at DR både har været ensidige
og har overtrådt god presseskik.
Se også, hvordan DR - på trods heraf - afviser at korrigere fejlene,
ligesom DR fortsat afviser at lade den frihedsforening, som hele DRs indslag
drejede sig om, komme til orde...!!!
Klage til DR.
DR
Emil Holms Kanal 20
0999 København C.
35-20 30 40
lsred@dr.dk
Klage over Danmarks Radio (DR), P1 Morgen, 12. marts, 2021, v.
Jan Falkentoft, Ole Brink og Anders Nyholm.
Hermed ønsker jeg at klage over radioprogrammet, P1 Morgen, på DR, fredag, den 12. marts, kl. ca. 8.47 - 8.56 ved
Jan Falkentoft og Ole Brink, redigeret af Anders Nyholm.
Både i præsentationen af progammet på DRs webside og i selve indslaget omtaler DR organisationen, Frihedsbevægelsens Fællesråd.
I DRs omtale af programmet på DR’s webside:
https://www.dr.dk/radio/p1/p1-morgen/p1-morgen-2021-03-12
beskrives indholdet af de 3 timers morgenradio, ligesom programmet
også kan høres i sin helhed her.
Selv om de tre timers morgenradio indeholder mange andre indslag,
så er der, som det fremgår af beskrivelsen af programmet, kun 3 hovedindslag i P1 morgen den dag.
Oplægget til det sidste af de tre nævnte hovedindslag lyder:
”Hvilke historiske referencer trækker Frihedsbevægelsens Fællesråd
på, og hvorfor er det et problem?”
Allerede i omtalen af programmet fastslår DR således, at der skulle
være et ”problem” med den nævnte organisation.
På den baggrund samt med baggrund i god presseskik, burde man derfor kunne forvente, at DR gav organisationen, Frihedsbevægelsens Fællesråd, lejlighed til at forholde sig til DRs påstand om problemer samt
til at svare på spørgsmål i den anledning.
- Det gør DR imidlertid ikke !
I stedet vælger DR i selve indslaget at fremsætte yderligere en
række påstande om organisationen og dens holdninger, der er uden
noget belæg i organisations oplysninger om sig selv, f.eks. på
organisationens webside: https://www.fbf.one/
Således fremgår det allerede i indledningen til indslaget, at:
”De kalder sig for frihedskæmpere. De mener, at de kæmper for
os alle.
De har stiftet Frihedsbevægelsens Fællesråd.
De kalder sig selv for en frihedsbevægelse for folket af folket.
De er imod vaccine, mod nedlukning, og Corona er ikke den store
trussel, men det er regeringen derimod."
DR fremlægger imidlertid absolut ingen dokumentation for deres
påstande.
- DRs påstande forekommer derfor i bedste fald udokumenterede
og i værste fald direkte usande.
Dertil kommer, at selv om DR tydeligvis vælger at gøre organisationen
til hovedperson i et af DRs tre (hoved)indslag den morgen, så
undlader DR helt at lade organisationen komme til orde, ligesom
DR ikke fremlægger nogen dokumentation for deres påstande.
Da påstandene, som nævnt, strider med oplysningerne på organisationens
webside:
https://www.fbf.one/
forekommer det ellers oplagt, jvf. både almen god opførsel og
reglerne om god presseskik, at DR i det mindste havde forsøgt at indhente organisationens
kommentarer til DRs påstande, inden indlægget blev bragt.
Det lader imidlertid ikke til at være sket på trods af, at der
på foreningens webside både opgives fem kontaktpersoner, og angives direkte kontaktmulighed
til organisationen.
Dertil kommer, at DR forsøger at ”frame” og indramme sin omtale
af organisationen ved at bringe et 8 minutter langt interview om organisationen med ”Claus Bundgård Christensen (CBC)”, som DR vælger at præsentere,
som ”...nazismeforsker og historiker ved Roskilde Universitet”.
Indslaget findes udskrevet i sin helhed her. ligesom det kan aflyttes her.
Derefter lader DR CBC udtale sig uimodsagt om organisationen i
den resterende taletid i indslaget, som DR afslutter med at gentage,
at den omtalte person er: ”Nazismeforsker og lektor i historie på Roskilde Universitet.”
DR skaber dermed en direkte association mellem den omtalte organisation
og nazisme igen helt uden, at give organisation nogen lejlighed
til eller mulighed for at svare på eller blot nuancere DRs forsøg
på rubricering af organisationen, som både usaglig og ekstremistisk.
På Frihedsbevægelsens Fællesråd webside, https://www.fbf.one/ beskrives organisationens formål, og det fremgår bl.a., at organisationens formål især er, at...;
- være samlende stemme for forskellige bevægelser, der alle arbejder
for retten til at leve som frie mennesker
og mere specifikt at...;
- arbejde for at sikre de grundlovssikrede rettigheder vedr. personlig
frihed, boligens og ejendomsrettens ukrænkelighed samt forsamlings-
og ytringsfriheden.
Det fremgår yderligere,
- at organisationen arbejder for, at grundloven skal respekteres af kongehus, regering, statsadministration,
region og kommune.
Der fremgår imidlertid absolut INTET om, at organisationen på
nogen måde skulle være associeret til nazisme, ligesom det intet
sted fremgår, at organisationen skulle være...: ”...imod vaccine, mod nedlukning, og Corona er ikke den store
trussel, men det er regeringen derimod.”, som DR ellers påstår om foreningen i sin indledning til indslaget.
DRs påstande om foreningen er således i strid med foreningens
egne oplysninger og samtidigt både falske, vildledende, udokumenterede
og ikke mindst stærkt tendentiøse.
På den baggrund forekommer det både oplagt, naturligt, journalistisk
nødvendigt og ikke mindst påkrævet, jvf. bl.a. Vejledning om god presseskik at lade organisationen komme til orde i forbindelse med DRs omtale
af organisationen.
Da foreningen samtidigt opgiver kontaktmuligheder på deres webside, er det svært at forstå, hvorfor DR alligevel fuldstændigt undlader
at lade foreningen komme til orde i indslaget.
På den baggrund finder jeg, at både DRs indslag (udskrevet her) og omtalen af dette på DRs webside på en række punkter strider
groft imod god presseskik.
Det fremgår eksempelvis af Vejledende regler for god presseskik, A om ”Korrekte meddeleser”, at:
1. ”Det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.
Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger,
der gives eller gengives, er korrekte.”.
I ovennævnte indslag lader DR imidlertid hverken til at have kontrolleret
egne påstande eller til at have kontaktet organisationen for en
udtalelse og for at få verificeret sandhedsværdien af DRs påstande,
inden indslaget blev bragt.
DRs påstande om, at Frihedsbevægelsens Fællesråd...”...er imod vaccine, mod nedlukning, og Corona er ikke den store
trussel, men det er regeringen derimod."
savner således både kilder og dokumentation, ligesom DR tilsyneladende
end ikke har forsøgt at kontakte organisationen for at få be-
eller afkræftet eller blot kommenteret påstandene.
Det ser ud til at være i strid med de presseetiske regler.
- Anser DR, at DR har overholdt de presseetiske regler på dette
punkt?
2. ”Kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når
disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende
hensigt.”.
Da DR intet sted i indslaget angiver nogen form for kilde til
de fremsatte påstande, og da disse samtidigt strider direkte imod
foreninges egne oplysninger, må det antages, at kilden til påstandene
alene er DR selv.
Dermed ser det ud til, at nyhedsværtens og/eller redaktørens egne,
personlige opfattelse og synspunkter er den eneste ”kilde” til
de fremsatte påstande.
De fremsatte udsagn lader således til at være præget af personlige
interesser eller tilmed af skadevoldende hensigt.
Det forekommer at være i strid med de presseetiske regler.
- Anser DR, at DR har overholdt de presseetiske regler på dette
punkt?
3. ”Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende
for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først
og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Forelæggelse
bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at
svare.”
I det nævnte indslag hævder DR bl.a., at Frihedsbevægelsens Fællesråd...
”...er imod vaccine, mod nedlukning, og Corona er ikke den store
trussel, men det er regeringen derimod."
Da disse påstande fremsættes helt uden referencer og dokumentation,
kan de både være direkte forkerte og ikke mindst skadelige, krænkende
og agtelsesforringende for organisationen.
Det burde derfor være oplagt, at DR på baggrund af de presseetiske
reglerer er forpligtet til at sikre forelæggelse af de nævnte
påstande for organisationen, ligesom det burde sikres, at der
gives rimelig tid til at svare, inden indslaget bringes.
Af DRs indslag fremgår der imidlertid intet om, at DR har forsøgt
at kontakte organisationen, ligesom organisations eventuelle reaktioner
på DRs påstande heller ikke fremgår.
Det ser også ud til at være i strid med de presseetiske regler.
- Anser DR, at DR har overholdt de presseetiske regler på dette
punkt?
4. ”Angreb og svar bør, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng
og på samme måde. Dette gælder i særlig grad i krænkende eller
skadelige udsagn."
Som anført ovenfor lader der imidlertid alene til at være tale
om DRs egne, udokumenterede, potentielt skadelige påstande.
I hvert fald undlader DR helt at bringe organisationens reaktioner
på DRs påstande i forbindelse med indslaget.
Det ser ud til at være i strid med de presseetiske regler.
- Anser DR, at DR har overholdt de presseetiske regler på dette
punkt?
5. ”Det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger og, hvad
der er kommentarer.”
Som dokumenteret ovenfor, så undlader DRimidlertid fuldstændigt
at bringe selv den ringeste antydning af kilder til eller dokumentation
for de fremsatte påstande om, at...:
”De (Frihedsbevægelsens Fællesråd) kalder sig for frihedskæmpere.
De mener, at de kæmper for os alle.
De har stiftet Frihedsbevægelsens Fællesråd.
De kalder sig selv for en frihedsbevægelse for folket af folket.
De er imod vaccine, mod nedlukning, og Corona er ikke den store
trussel, men det er regeringen derimod."
Da oplysningerne strider med foreningens egne oplysninger om sig
selv på deres webside og samtidigt åbenlyst kan være stærkt skadelige
for foreningen, fremstår DRs indslag om Frihedsbevægelsens Fællesråd
i værste fald som aktiv vildledning og i bedste fald som tendentiøs
og malign viderebringelse af udokumenterede påstande om andre
uden at præcisere, hvad der er faktiske oplysninger (om nogle)
og, hvad der er journatisternes og redaktørens egne holdninger
og kommentarer.
Begge dele ser ud til at være i strid med de presseetiske regler.
- Anser DR, at DR har overholdt de presseetiske regler på dette
punkt?
Både i omtalen af og i selve indslaget fremsætter DR en række fejlagtige og skadelige påstande om organisationen.
Dertil kommer, at DR i indslaget dæmoniserer organisationen og
klassificerer den som ekstremistisk uden, at give organisationen
mulighed for at komme til genmæle.
På den baggrund vil jeg bede DR om at tage stilling til, om DR
har overtrådt god presseskik, i forbindelse med ovennævnte indslag
om Frihedsbevægelsens Fællesråd, i DR P!, den 12. marts, 2021.
- I bekræftende fald vil jeg bede DR om at sikre, at DR snarest
bringer en korrektion.
- Derudover vil jeg i givet fald bede
Pressenævnet om at sikre, at det omtalte indslag fjernes i sin
helhed fra DRs webside.
For enkelhedens skyld og for at lette overblikket har jeg nedenfor
gengivet hele præsentationen af indslaget fra DRs webside, ligesom jeg har transkriberet indslaget i sin helhed efter bedste evne.
Derudover vedlægger jeg en lydfil af indslaget som mp3 fil.
Hvis De har spørgsmål, er De selvfølgelig meget velkommen til
at maile eller ringe...
Jeg ser frem til at høre fra Dem.
Venlig hilsen
Christian Almer
Tlf: 56-95 12 21
post@friluftsuni.dk
Bilagt nedenfor:
1. Screenshot fra DRP1 morgens webside med DRs omtale af indslaget,
12. mars, ’21.
2. Link til DRP1morgen , 12. mars, ’21.
3. Link til mp3-lydfil med selve indslaget.
4. Vejledning om god presseskik.
5. Transkription af hele indslaget.
6. Klagen i sin helhed (som pdf-dokument).
1. Præsentation og omtale af P1 morgen, 12. marts, 2021 på DRs
webside:
https://www.dr.dk/radio/p1/p1-morgen/p1-morgen-2021-03-12/
Som det fremgår, så er indslaget om Frihedsbevægelsens Fællesråd
et af tre hovedpunkter i omtalen af programmet, der er gengivet
ovenfor:
____________________________
2. P1 morgen, 12. marts, 2021 i sin helhed:
Indslaget bringes fra ca: 2:41 - 2:50:
3. Lydfil med selve indslaget, P1 morgen, 12. marts, 2021, kl. 08.47
- 08.56:
4. Vejledning om god presseskik.
5. Transkription af DRs indslag i P1 Morgen, fredag, den 12. marts,
kl. ca. 8.47 - 8.56 ved Jan Falkentoft og Ole Brink, redigeret
af Anders Nyholm:
”De kalder sig for frihedskæmpere. De mener, at de kæmper for
os alle.
De har stiftet Frihedsbevægelsens Fællesråd.
De kalder sig selv for en frihedsbevægelse for folket af folket.
De er imod vaccine, mod nedlukning, og Corona er ikke den store
trussel, men det er regeringen derimod.
God morgen Claus Bundgård Christensen (CBC).
Du er nazismeforsker og historiker ved Roskilde Universitet.
P1:
Arrangørerne bag den demonstration - den genåbningsfest, der skulle
have fundet sted i i går i København, som blev aflyst pga. vejret,
de kalder sig eller den kalder sig Frihedsbevægelsens Fællesråd.
Du er historiker.
Fortæl os lige, hvad det er for nogle historiske referencer, som
det navn trækker på?
CBC:
Jamen, det, de laver en historisk reference til, det er Frihedsrådet
under besættelsen, som var det øverste råd for den danske frihedskamp,
kan man sige, og som fik en meget fremtrædende plads i de sidste
år af krigen. Så det er et...øhhh... Det er simpelthen en...,
øhhh... De laver simpelt hen en meget direkte forbindelse til
frihedskampen 1940-45 med det her navn.
P1:
Man kan vel blive enige om, at frihedskampen, frihedskæmperne
og frihedsbevægelsen, det er noget, vi anser for som meget positivt,
selv her 80 efter, så man går vel ind lidt og nasser på alt det
goodwill, der er på det navn?
CBC:
Jeg ved ikke, om man nasser på det, men det er da klart, at det
er ikke noget tilfælde. Der er rigtigt mange, der gerne vil forbindes
med frihedstanken og kalder sig selv frihedskæmpere i alle mulige
politiske sammenhænge, og det er jo det her med, at vi bruger
jo historien, og vi bruger i særdeleshed besættelsen, som jo er
den periode, som faktisk er den periode, som interesserer danskerne
allermest i vores nærmeste forhistorie, så det er sådan en politisk
kampplads. Vi bruger besættelsen til at fremstille os selv i et
positivt lys, og vi bruger besættelsen til, at slå hinanden oven
i hovederne med i politiske debatter, så der er sådan set ikke
noget usædvanligt ved det, de gør.
P1:
Men giver det mening at tale om lighedstegn mellem de her nye
frihedskæmpere og så dem fra 2. verdenskrig, som du har forsket
i?
CBC:
Jeg talte med en kollega i går, der bemærkede, om det også var
sådan, at frihedskæmperne under 2. verdenskrig, de gik hjem, når
vejret blev dårligt, for det var jo det, der skete med demonstrationen
i går, og selvfølgelig er jeg godt klar over, at der var nogle
særlige omstændigheder, der gjorde, at de ikke kunne afholde arrangementet
pga. blæsevejr osv., men det er alligevel meget godt set, forstået
på den måde, at der er naturligvis enorm forskel.
Altså man indstillede jo ikke en sabotageaktion, fordi der var
noget regn og rusk, vel?
Og det er klart, at frihedskæmperne under 2. verdenskrig, løb
jo en helt anden risiko end de her mennesker, altså de kunne ende
i koncentrationslejre i værste tilfælde, så kunne blive bundet
fast til en pæl og skudt, så det er klart, at der er en meget
stor forskel, men vi bruger bare meget modstandskampen til at
fremstille os selv i et positivt lys, og det er det, vi ser med
den her gruppe.
P1:
Men er det problematisk, altså at gøre det?
CBC:
Ja. Man jo sige, at det er sådan med historien og specielt med
besættelsestiden, som faktisk venstre- og højrefløjen burger meget,
og det har de gjort siden maj 1945, og vi gør det tilsyneladende
nærmest i et stigende omfang, og det har jo selvølgelig også noget
at gøre med, at periode bliver delvist historiseret. Dem, der
har været med under besættelsen, de er mere eller mindre døde
i dag, og de markerer sig i hvert fald ikke rigtigt i den offentlige
debat længere.
Og det gør jo også, at der i højere grad bliver frit slag i bolledejen,
er jeg lige ved at sige. Altså at de påstande og de forbindelser,
man bruger til besættelsen, de kan blive vildere og vildere.
Og det, som den her konkrete gruppe trækker meget, kan man se,
det er fascisme- eller nazi-kortet.
De påstår, at de her restriktioner og den her regulering er en
form for fascisme.
Jeg så et billede forleden, at der var en af dem, der havde en
tavle eller en plakat, hvor der stod, at mundbind er lig med fascisme.
Og det har selvfølgelig ikke noget med fascisme at gøre.
Det er jo ret beset noget sludder.
Det man kan sige, det er, at når vi bruger hele tiden fascisme
og nazisme, der mener jeg godt, at der kan være en fare. Det er
også, at vi er med til at udhule begrebet, for hvad gør vi? Altså
vi tømmer det for indhold, om jeg så må sige.
Og hvis vi pludselig står overfor noget, der rent faktisk minder
om eller ligner fascisme eller nazisme, så har vi ikke rigtigt
et sprog for det.
På den måde mener jeg selvfølgelig, at der er nogle problemer
i det at bruge det sådan fuldstændigt frit og helt uden hensyn
også til den historiske kontekst, det rent faktisk foregik i og,
hvad det rent faktisk var udtryk for.
P1:
Så hver gang nogen trækker fascismekortet om stort set hvad som
helst, så foregår der en devaluering af begreberne, men du siger,
at man også kan høre krigsretorik, som trækker tråde til besættelsestiden
hos statsminister Mette Frederiksen. Hvordan det?
CBC:
Ja. Det kan man. Som besættelsestidshistoriker, så var det meget
fasscinerende at følge hele den her pandemi.
Altså jeg har jo personligt forsket meget omkring det her med
reguleringen under besættelsestiden og efterkrigstiden, altså
hvordan samfundet coper med sådan en krisesituation, og der kan
man se en masse paralleller, også sådan rent udviklingsmæssigt
over tid, altså konkret med Mette Frederiksen, da hun holder det
berømte pressemøde her for et års tid siden.
Da begynder hun f.eks. at tale om samfundssind, og det samme gør
Thorvald Stauning, da han går i radioen i September 1939 og taler
til danskerne, fordi den krig, der skulle blive den anden verdenskrig,
var brudt ud, og der kan man se en række paralleller, men man
kan også se det på den måde, at staten griber det an på, altså
især i starten, hvor man gør det hed med at overholde de her reguleringer,
acceptere dem osv. Man gør det til et moralsk, man gør det til
et nationalt, man gør det til et socialt og samfundsmæssigt anliggende,
altså noget, der angår os alle. Der sker også en udskamning meget
hurtigt i en sammenhæng mellem presse og staten i forhold til
dem, der træder ved siden af.
Vi kan måske huske hamstrerne fra marts sidste år. Altså. Det
havde man også under 2. verdenskrig. Den hang, da hamstrede folk
kakaobønner og kaffe og sukker, som var en meget vigtig del af
husholdningen den gang, men her i år 2019, da var vores største
frygt åbenbart at mangle toiletpapir, og der sker meget hurtigt
en udskamning af de her mennesker, der har fyldt traileren med
toiletpapir. Det samme så man også under besættelsen og 2. verdenskrig,
at der sker en udskamning af hamstrerne, ikke?
P1:
Jeg skal lige nå at spørge dig her til sidst, Claus Bundgård Christensen.
Vores tid, den løber, men det er vel ikke så mærkeligt, at man
trækker på retorikken fra besættelsestiden, for på en måde minder
det her jo om en besættelse, det er bare ikke soldater med våben
men en virus, der er på spil.
CBC:
Nej. Det er virus og ikke bomber, ikke?
Nej. Det er meget forståeligt, og det gør vi alle sammen, og jeg
synes heller, at der er noget galt i at bruge besættelsen. Vi
må også gerne bruge historien. Det er ikke noget, faghistorikere
har patent på.
Vi bruger hele tiden historien, fordi den er relevant for os.
Det er også derfor, vi forsker i historie, så jeg synes også,
at det er helt fint, at vi gør det, og det er for så vidt også
rigtigt, at man sige, at den har pandemi er den største krise,
som det danske samfund har stået i siden den anden verdenskrig,
så på den måde er det da meget forståeligt, at folk ser nogle
parallleller til besættelsen, og det kunne vi jo også se her under
fejringen, den 4. maj sidste år, at der var en massiv opbakning
til det, altså i nyere tid har der næsten ikke været så mange
mennesker, som har stillet lys i vinduet, den 4. maj om aftenen
- altså for at fejre befrielsen, og skal vi ikke gætte på, at
det havde noget med coronasituationen at gøre? Jo, det har det
nok, ikke?
Og man kan se andre tiltag. Man havde en overgang det her med
fællessang osv., ikke, som folk også lavede paralleller til de
her alsangsstævner under besættelsen, som de lod sig inspirere
af, så vi bruger hele tiden historien på godt og ondt, og nogle
gange er det vildere end andre, men det er noget, vi alle sammen
gør.
P1:
Tak for det, Claus Bundgård Christensen.
Nazismeforsker og lektor i historie på Roskilde Universitet. ”
Svar på klagen fra DRs generaldirektør og Lytternes og seernes
redaktør.
I svaret fra DRs generaldirektør, Maria Rørbye Rønn, 23. april,
2021 svarer generaldirektøren, at hun har valgt at følge indstillingen
fra lyternes og seernes redaktør, Jesper Termansen fra 22. april
2021.
Som det fremgår, så medgiver DRs generaldirektør, Maria Nørbye Rønn, at DR både både har været
ensidige og har overtrådt god presseskik.
På trods heraf afviser DR desværre at korrigere fejlen, ligesom
DR afviser at lade den frihedsforening, som hele indslaget drejede
sig om, komme til orde...!!!
|