|
|
Sammenlignende undersøgelse af danske frilufts-"uddannelser",
indeholdende klatring. side 33
fordybelse, som efter vor opfattelse er en forudsætning for at
ændre vort syn på miljø- og natursammenhænge.
Dermed forspildes en af de bedste måder at formidle naturforståelse
på. Det ligger i sagens natur, at den ovennævnte type oplevelser
ikke kan nås og slet ikke kan formidles i store grupper.
Selv om man kan tjene flere penge ved at stuve mange mennesker
sammen på en "uddannelse", så tjener det altså hverken fagligheden
eller mulighederne for at få værdi- og betydningsfulde naturoplevelser/erfaringer.
Vi undrer os desuden over, at det tilsyneladende er så let at
få offentlige tilskud, både direkte og inddirekte (via kursisterne)
til "uddannelser", der for, andet end et overordentligt overfladisk
blik, ligner bluff og som nok snarere burde kategoriseres som
underholdning. Generelt går vor største frygt netop på 3 områder:
1. Der formidles en overfladisk holdning til formidling af naturoplevelser,
hvor naturen bliver kulisse for aktivitets-prægede cirkusaktiviteter,
hvor mulighederne for fordybelse og den nødvendige ro til at sanse
og opleve, at man er lille, fortrænges helt. Man risikerer på
denne måde at støtte opbygningen af en kultur, hvor naturoplevelser
bliver synonyme med aktiviteter i naturen, og, hvor man tror,
at naturoplevelser kun (eller i hvert fald bedst) kan fås, når
de er arrangerede og gennemføres i større grupper. Denne tilbøjelighed
til at arrangere ture af enhver art i vore landskaber finder vi
også generelt uheldig, og vi ser den som et symptom på et samfund,
hvor den enkelte er blevet så utryg ved at befinde sig udendørs,
at man kun gør det frivilligt, hvis man deltager på arrangerede
ture, hvor der en mere eller mindre ansvarlig leder.
2. En mere konkret og håndgribelig frygt for unødvendige tab af
menneskeliv bl.a. gennem en underminering af fagligheden i en
række "friluftshåndværk", som det har været demonstreret gennem
denne rapport, hvor uddanneserne bl.a. påstår, at uddanne folk,
der med tilstrækkelig sikkerhed kan forestå f.eks. klatreaktiviteter
uden, at der dog er det ringeste hold i dette. Dette mener vi
er farligt, og vi må desværre frygte en yderligere øgning i antallet
af unødvendige uheld på den baggrund.
Samtidig finder vi, at det er deprimerende for klatringens fremtid
som en fri og individuel friluftsmulighed, når den, som vi har
set det i nærværende undersøgelse, i stigende grad bliver synonym
med uengagerede toprebsklatrere, der uden tilstrækkelig baggrund
forsøger at give andre oplevelser, som de ikke selv har haft!
3. Endelig en frygt for, at offentlige "friluftsuddannelser",
som de i rapporten nævnte, vil udkonkurrere de private kursusudbyderes
kursustilbud, selvom disse evt. tilbyder kurser, der ligger på
et væsentligt højere fagligt og friluftsetisk niveau.
Vi håber, at denne rapport kan være med til at sætte fokus på
disse problemer. Vi håber også, at den kan være med til at gøre
opmærksom på nødvendigheden af at tage udannelse indenfor natur-
og friluftsområderne alvorligt.
Både af hensyn til deltagernes sikkerhed, deres udbytte af kurserne,
muligheden for, at natur- og friluftsliv, også i fremtiden, kan
få lov til at fungere som en mulighed for at opdage vore natur-
og kulturrødder samt hensynet til en lige konkurrencesituation.
- Naturen er vort hjem - og friluftsliv kan og bør være én vej
hjem - Opgaven i fremtiden bliver at sikre, at vi ikke bliver bondefanget
af mennesker, der vil bilde os ind, at dette hjem er et omrejsende
tivoli.
Afslutning
Det har været spændende at arbejde med denne rapport.
Vi havde nok frygtet, at mange af "uddannelserne" ikke kunne leve
op til de løfter, de afgav, men i løbet af arbejdet med rapporten
blev vi alligevel overraskede over, hvor grelt det så ud.
Brochurematerialerne var ofte direkte vildledende.
Visse af uddannelseslederne udtalte sig løgnagtigt om egne og
"instruktørers" faglige baggrund.
Naturen blev ofte brugt som alibi for "uddannelserne" uden, at
den egentlig spillede nogen reel rolle.
"Uddannelserne" slår efter vor mening plat på unge menneksers
lyst til en egentlig uddannelse og på deres håb om en mulig levevej
indenfor friluftsområderne. Alt i alt har det været en både spændende
og lærerig proces at producere denne rapport, men samtidig har
det været stærkt deprimerende, særligt når man betænker de kolossale
mængder offentlige midler, der postes ind i disse "uddannelser".
|
|