|
Konkurrencesituationen
Det opleves som frustrerende og urimeligt, at vore længerevarende
uddannelser ikke opnår den bevågenhed og anerkendelse, som det
faglige niveau, der opereres på, kunne berettige til.
Dette gælder både i relation til øvrige skoler, der med massive
statstilskud har mulighed for at skabe en skæv konkurrencesituation
og i relation til myndighederne, der, uden at have vist nævneværdig
interesse for arbejdet på Friluftsuniversitetet, alligevel har
en række ideer om kvaliteten af dette, og ikke mindst om det “pædagogiske
miljø”.
Ideer, som benyttes som grundlag for beslutninger, der på mange
måder har direkte betydning, især for de studerende.
Vi har f.eks. kunnet se en række daghøjskoler tilbyde såkaldte
friluftsuddannelser, hvor det f.eks. er blevet påstået, at uddannelserne
på kort tid kvalificerede deltgerne til at kunne fungere som kompetente
vejledere, undervisere og instruktører indenfor en række farlige
friluftsområder som f.eks. dykning, kano, havkajak eller klatring.
Der reklameres med prøver og eksaminer samt ophold væk fra daghøjskolerne
i mere end 75% af tiden.
På trods af, at det fremgår af lov af om daghøjskoler, at ingen
af delene er tilladt, modtager disse skoler massive statstilskud,
der gør, at deltagerprisen ikke sjældent kan komme ned på f.eks.
kr. 50,- pr. uge.
Samtidig modtager disse skoler tilsyneladende nærmest pr. automatik
godkendelser fra undervisningsministeriet, der gør, at de både
kan optræde som skolebaseret undervisning i f.eks. en uddannelsesplan
for Den Fri Ungdoms Uddaannelse (FUU) og, at de kan fungere som
uddannelsesansvarlige skoler i forbindelse med samme udddannelse.
På trods af, at disse skoler har op til 25 elever på ét hold og
dermed en væsentlig ringere normering af lærere (flere lærere
pr. elev) -og dermed også et ringere udbytte af undervisningen-
, end tilfældet er på Friluftsuniversitetet, og på trods af klare
overtrædelser af loven (erkendt af Undervisningsministeriet),
så modtager disse uddannelser altså både store tilskud, og samtidig
opnår de tilsyneladende nærmest automatisk ministeriets godkendelse,
der gør, at uddannelserne bliver økonomisk attraktive.
På den baggrund vil det blive prioriteret højt i den kommende
tid så vidt muligt at skabe rimelige arbejdsvilkår for især studerende
på de lange uddannelser.
Status
Sammenfattende er Friluftsuniversitetet en både levende og levedygtig
institution, der gennem årene har haft en støt fremgang i både
søgning og i antal uddannelser og dermed også i antal studerende.
Det kan konstateres, at fremgangen er sket uden, at Friluftsuniversitetet
har modtaget eller modtager støtte.
Fremadrettet må det dog anses for en fordel, hvis myndighederne
og deres repræsentater i højere grad var klar over, hvad Friluftsuniversitetet
står for, hvad uddannelserne dækker over og, hvilke kompetencer
de giver.
Ikke mindst de studerende oplever det som frustrerende gang på
gang at blive mødt af myndighedernes mistro og uvidenhed.
Ved at holde fast i kriterierne om et fordelagtigt forhold mellem
elever og lærere (ca. 1:5) og ved fortsat at udbygge studie- og
forskningsmuligheder i takt med behov og økonomi forventes det,
at Friluftsuniversitetet både vil kunne fastholde og udbygge sin
position.
Det må anses for overordentligt vigtigt, at der fortsat både findes
steder for dygtiggørelse og for forskning indenfor dette felt.
Med den stigende kommercialisering indenfor området ses det alt
for ofte, at både rødder, traditioner og ikke mindst erfaringer
trænges i baggrunden med store følgevirkninger.
Som uheldige eksempler herpå de senere år, kan i flæng nævnes;
Den voldsomme stigning i antallet af begrænsninger til adgangen
af vore landskaber, f.eks. fredningsforslag, der forbyder offentlighedens
adgang, forbud mod klippeklatring på Bornholm, træklatring ved
Århus, kanosejlads på åerne, indskrænkninger i allemansretten
(stadfæstet ved Högsta Domstolen - oven i købet pga. en dansker).
Det stigende antal uheld, herunder dødsfald, i forbindelse med
forskellige friluftsarrangementer og kurser.
- Den øgede og øgende tilrettelægning, både i form af kurser og
arrangementer og i form af pjecer, brochurer og beskrivelser
Blandt de væsentlige årsager til denne uheldige udvikling bør
især nævnes utilstrækkelig uddannelse af naturformidlere og friluftsledere
m.fl., der, ofte uden baggrund i egenerfaringer eller i en friluftskultur,
gives det indtryk, at de kan formidle kultur, natur- og friluftsliv
eller naturforståelse.
Dette indtryk gives dem bl.a. gennem kursusmateriale og kursusbeviser
mm. fra kortvarige, overfladiske og offentligt støttede “uddannelser”.
Se bl.a. rapport om danske friluftsuddannelser, ISBN; 87-90430-01-8.
Friluftsuniversitetets opgave de følgende år vil især være at
være et alternativ til denne udvikling gennem formidling af kultur,
saglig oplysning og ikke mindst erfaringer og kundskaber, bl.a.
via forskning og uddannelse af kvalificerede ledere, instruktører
og vejledere.
Fremtidsplaner, reflektioner og visioner for Friluftsuniversitetet
Både de længerevarende uddannelser og de kortere kurser planlægges
videreført.
Desuden forventes både vejlednings-, og rådgivningsopgaverne øget.
Også mulighederne for at benytte Friluftsuniversitetet som udgangspunkt
for forskning og uddannelse indenfor området tænkes udvidet.
Endelig vil forskningsarbejdet øges betragteligt.
Derudover må der fremover arbejdes med at skabe rimelige økonomiske
vilkår for vore studerende.
Myndighedernes holdning generelt er meget lukket og afvisende
uden, at man af den grund har ulejliget sig med f.eks. et besøg.
Her må især arbejdet med at opnå rimelige økonomiske forhold for
de studerende prioriteres højt. Set i relation til en række andre
uddannelser indenfor området, som både er støttede og som samtidig
giver ringere -om nogen- kvalifikationer, er det et rimeligt krav,
at studerende på Friluftsuniversitetet minimum opnår samme økonomiske
vilkår.
|
